Hsok´s hjemmeside

Vennernes startside
Bliv medlem



HSOK`s VENNERs´ 19

ALPETUR 2006.

Våd men dejlig !


Er en meget præcis beskrivelse af HSOK vennernes årlige bus og vandrerejse til de østrigske alper, lige syd for ZUGSPITZE som ligger på grænsen til Tyskland. Turen gik med bus - i et stræk - fra Helsingør/Espergærde til Ehrwald, hvor vi skulle bo.Chauffør Leif og hyggemor Tove sørgede for at busrejsen gik glat, serveringen var talrig og varierende, incl. et godt humør.
Lørdag kl. 12.00 ankom vi til det firestjernede hotel "Sonnenspitze", som skulle vise sig at leve op til hver eneste af stjernerne. Vi installerede os på værelserne, som alle var forskellige og meget fine. Middagslur, ud at kigge på byen og dalen, drink,femretters middag, kaffe i de bløde sofaer, --i seng.

Søndag morgen tog vi så fat på ugens ufordringer: Lift til Ehrwalder Alm (=sæter) hvorfra turene `lang`, `mellem`og kort startede. Alle havde regntøj med, hvilket viste sig at være en udmærket ide. Den lange tur var ret hård: 779 m. opad og 672 m. ned til en lift som skulle hjælpe os de sidste 6oo m. ned til bussen.
Men liften var ude af drift, dum overraskelse for trætte vandrere, så vi måtte nedad til fods.

 
 

Næste dag skulle vi op på Zugspitze, 2921 m., men det var ret tåget og ikke værd at brænde en dyr liftrejse af på, vi skulle jo gerne kunne se ud over bjergene. Så bjerggeneralen Jakob byttede lidt om på programmet. I stedet kørte vi til Heitervang hvor de mere dynamiske deltagere rendte op og ned i bjergene, medens de mere mageligt anlagte sejlede og gik ved den store smukke sø.

Hviledag -Udflugtsdag: For at hvile de trætte ben var der indlagt en tur med vores bus til Innsbruck,hovedbyen i Tyrol. På vejen skulle vi besøge sølvminen i Schwatz, som i middelalderen var Europas største og dækkede 8o% af verdensdelens sølvproduktion.Indgangstunnelsen til minen er 800 m. lang og temmelig snæver. Man kører i åbent mini-tog.Hurtigt. Hold på hat og briller. Der er kun 30 cm.. til bjergvæggene.Patricia og jeg havde tidligere været på denne tur , så tog pr. tog til Garmisch Partenkirchen i Bayern. Iflg. Planen gik toget tilbage 16.5o,men åbenbart var det der med aflyste tog også nået til Bayern. Så en time skulle fordrives - en gå tur på strøget. Men så ser vi vores bus,- vilde fagter og Leif hugger bremserne i. Herligt at nå hjem til spisetid. Nogen gange har man held.

De sidste tre dage; bød på afvekslende vejr og mange fine ture i området.Støvlerne blev slidte og musklerne ømme. Vi nåede også Zugspitze. Imponerende lift med plads til ca 80 personer i hver gondol. Stort anlæg på bjergtoppen. Det var planen at vi skulle gå ned, men da der var sne, glat og nogen frosttåge, valgte vi at tage liften ned.
Så gik det slag i slag med en fin blanding af sport og gemytlighed. Fredag aften havde vi afskedparty, lotteri og optræden. Nogle talentfulde deltagere underholdt med sang , poisi og journalistik. Nogen mente ,at med de stemmer ville de sikkert have en fremtid ved balletten (hvor danserne ikke skal sige en lyd)

Lørdag morgen kl 6,00 var det tid for at laste bussen. Hotellet serverede en tidlig morgenmad af sædvanlig høj standard. Så gik det hjemad uden overraskelser. Alle deltagere samt deres bagage og kasser/flasker/rammer med tysklandsindkøb kom godt i hus.
Vi glæder os allerede til næste års tur - 20 års jubilæum.

Torben Caroc.
 
     


Top